Et lukket netværk
Relationsbaseret netværk af bilentusiaster – Private Car Selection er et eksklusivt lukket netværk, skræddersyet til bilentusiaster med en passion for at finde den perfekte bil. Med over 20 års samlet erfaring har vi opbygget et solidt netværk af kunder og leverandører, som giver os adgang til en bred portefølje af unikke biler, der spænder fra klassiske modeller til de nyeste luksus mærker.
national & international
Hos os betyder samarbejdet på tværs af Europa, at vi kan tilbyde dig et bredere udvalg og skarpere priser. Vi har et stærkt netværk af betroede samarbejdspartnere i hele Europa, hvilket giver os adgang til en lang række bilmodeller, specialtilbud og unikke køretøjer, som ellers kan være svære at finde. Dette netværk sikrer ikke kun flere valgmuligheder men også en høj standard i kvaliteten, da vi handler med partnere, der lever op til vores krav.

Private Car Selection blev grundlagt i 2021 som et lukket netværk for dedikerede bilentusiaster, som løbene udskifter deres bil. Min kerneopgave er at sikre, at vi hver gang kan opfylde netværkets krav til deres næste bil og samtidig finde den rette ejer til deres tidligere bil.
Med flere års erfaring i bilbranchen, hvor jeg både har drevet min egen bilforretning og arbejdet som konsulent for andre bilforretninger, har jeg opnået en dyb indsigt i, hvad der er den bedste bil handel. Efter salget af min egen bilforretning i 2018 begyndte jeg at udvikle idéen om en ny tilgang til bilhandel – en eksklusiv platform uden de klassiske omkostninger til showroom, bil-lager og stort personale. Simpelt for at sikre mit netværk de bedste vilkår både under leasing – men også efter.
Private Car Selection handler om at tilbyde en skræddersyet, skarp og personlig tilgang til bilkøb. Med et netværk af nøje udvalgte kunder og biler holder vi fokus på kvalitet og individualitet. Her findes ingen massehandel – kun bilentusiaster, der værdsætter den rigtige bil, til den rigtige pris, med den rigtige rådgivning.
Bilentusiast & Ejer – Kasper Juul